Ophold

Hike – Himmelbjerg – Himmelseng

Opholdet inkluderer:

Opholdet kan bookes med ankomst alle ugens dage

Ankomst til Knudhule Badehotel ca. kl. 10.00
Udlevering af kort til turen samt madpakke med vand og sodavand. Der er mulighed for opfyldning af kaffe-/tekande eller termokrus
Vandretur til Himmelbjerget og retur til Knudhule med ankomst mellem kl. 15.00 og 16.00
kl. 16.00 Champagne og frisk frugt på værelset ved ankomst
Badekåber og badehåndklæder ligger klar til en tur i søen uanset årstid
kl. 18.00 4-retters middag efter køkkenchefens valg med tilhørende vinmenu (4 glas)
Overnatning i combiværelser i Havehuset
kl. 08.00 Morgencomplet eller morgenbuffet før afrejse
Udtjekning og afrejse

Kun 2600,- for 2 personer (ophold i enkeltværelse 1.495,-)

Brug Knudhule Badehotel som udgangspunkt for en smuk vandretur til Himmelbjerget! Når I ankommer til Knudhule om formiddagen, får I udleveret kort over ruten til Himmelbjerget samt madpakke og vand til turen. Herefter går I gennem det smukke landskab ved Knudsø til Himmelbjerget. Her kan I både nyde den imponerende udsigt fra Frederik VII’s tårn og blive lidt klogere på et stykke vigtig Danmarkshistorie: Her arrangerede Steen Steensen Blicher nemlig en række folkemøder i første halvdel af 1800-tallet. Disse møder fik stor betydning for vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. Når I vender tilbage til Knudhule, bliver I indlogeret, får serveret lidt godt på værelset og kan nyde en dejlig middag om aftenen. Efter en god nats søvn og et godt morgenmåltid er batterierne ladet op på bedste vis.

Turen til Himmelbjerget og tilbage igen er omkring 18 kilometer i alt. Vi vurderer, at den tager cirka 5 timer i alt inklusive spisepause. Turen er middelsvær og kan fint gennemføres, selv om man ikke er øvet vandrer.

Opholdet inkluderer også gratis:
Wifi
En runde minigolf på vores flotte og udfordrende 12-hullers minigolfbane

Tilvalg til opholdet:
Opgradering af værelse til annekshus, hytte eller dobbeltværelse: 85,- pr. person pr. døgn
Opgradering til brudeværelse: 200,- pr. person pr. døgn
Ekstra overnatning med 3-retters middag og morgencomplet: 1.177,- for 2 personer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du bekræfter din tilmelding bekræfter du samtidig at Knudhule Badehotel må sende nyhedsbreve med tilbud og nyheder. Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig.
Scroll til toppen