Om os

Job på Knudhule Badehotel

Kunne du tænke dig at arbejde på Knudhule Badehotel? På denne side kan du se vores ledige stillinger lige nu. Kom og bliv en del af det fantastiske sammenhold i et energifyldt og travlt hus!

Du er velkommen til at kontakte medejer Anders Kalstrup for at høre mere om jobbene på telefon 86 89 14 07.

Sådan søger du
Send din ansøgning til info@knudhule.dk. Hvis du søger en opslået stilling, kan du i opslaget se, hvad du skal skrive i emnelinjen, når du sender ansøgningen. Vi modtager også gerne uopfordrede ansøgninger.

Hvis du allerede er i arbejde, men overvejer at skifte job, bør du skrive ”Fortroligt” på din ansøgning, så vi ikke kontakter eventuelle nuværende arbejdsgivere.

Om Knudhule som arbejdsplads
Knudhule Badehotel er en perle i Søhøjlandet. Vi har fokus på gastronomi, vin og værtskab, og vi leverer konsekvent på et højt niveau. Ud over restauranten og vores selskabsforretning driver vi kursus- og konferencevirksomhed, og vi tilbyder overnatning i værelser og hytter.

Vi fokuserer hver dag på at levere den kvalitetsoplevelse, gæsterne forventer. Vi har travlt året rundt, især i sommersæsonen, men holder dog en lille pause efter jul. Vi tilbyder naturligvis ordnede arbejdsforhold, og vi har et kanongodt sammenhold.

Knudhule Badehotel beskæftiger på helårsbasis omkring 28 ansatte.

DSCF1364
Kok

Kok med svendebrev

Vi søger en udlært og fagligt dygtig kok, som både kan arbejde på koldt og varmt parti.
Der er tale om et spændende og alsidigt job i et sæsonorienteret køkken med både menuer og a la carte. Du bliver en del af et kvalitetsbevidst og kreativt team af udlærte kokke og elever samt egen konditor. I spidsen for køkkenet står køkkenchef Dean Jespersen.
Vi vægter håndværket højt og er stolte af det, vi laver. Hos os går kvalitet og effektivitet op i en højere enhed til glæde for vores mange gæster og os selv.

Vi forventer, at du:

  • er udlært kok
  • har en positiv, glad og åben personlighed
  • trives med at have travlt
  • er klar til at indgå i et dedikeret team

Vi kan tilbyde:

  • et kanongodt sammenhold
  • ordnede arbejdsforhold
  • en spændende og alsidig hverdag
  • mulighed for at sætte dit præg på tingene
  • et fundament for at udvikle dig selv og teamet

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”KOK”.

kokkeelev søges knudhule badehotel
Kokkeelev

Kokkeelev

Vi søger en kokkeelev til vores restaurant- og selskabsafdeling.
Du bliver en del af et kvalitetsbevidst og kreativt team af dygtige og erfarne kokke direkte under køkkenchef Dean Jespersen. På Knudhule Badehotel kan du bygge videre på din grunduddannelse og lære håndværket til perfektion. Du får mulighed for at udvikle dig og hver dag lære af dygtige kokke.

Vi forventer, at du:

    • har afsluttet dit grundforløb
    • har en naturlig interesse for mad på højt niveau
    • er kvalitetsbevidst af natur
    • har en positiv, glad og åben personlighed
    • trives med at have travlt
    • er parat til at udvikle dig og lære af de bedste
    • er klar til at indgå i et dedikeret team af udlærte kokke og elever

Vi kan tilbyde:

    • ordnede arbejdsforhold
    • et kanongodt sammenhold
    • en spændende og alsidig hverdag, hvor du lærer af de bedste
    • et fundament for at udvikle dig selv og teamet

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”KOKKEELEV”.

DSCF1401
Tjener/ekstrahjælp

Sommertjenere

Vi søger sæsonansatte tjenere, også kaldet sommertjenere.
I sommerhalvåret har vi brug for ekstra hænder, der med et smil servicerer de mange glade gæster, som besøger Knudhule Badehotel. Vi forventer en travl sæson, og vi kan tilbyde ansættelse allerede fra midten af april, hvis restriktionerne tillader en genåbning.
Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring som tjener.

Vi forventer, at du:

  • har interesse for mad, vin og service
  • er mødestabil, imødekommende, udadvendt og smilende
  • er opmærksom, engageret og klar til at lære
  • er god til at indgå i samarbejde og samspil med dine kollegaer
  • taler og forstår dansk og engelsk

Vi kan tilbyde:

  • et kanongodt sammenhold
  • ordnede arbejdsforhold
  • en spændende og alsidig hverdag

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”SOMMERTJENER”.

DSCF1447
A la carte-tjener

Vi søger en udlært og fagligt dygtig tjener, som både kan arbejde med a la carte og selskaber.

Der er tale om et spændende og alsidigt job. Du bliver en del af et kvalitetsbevidst og kreativt team i et sæsonorienteret køkken med både menu og a la carte.

For den rigtige kandidat kan der laves aftale om ansvar for den daglige drift, formidling, salg og supplering af Knudhules righoldige vinkælder, som hører til blandt landets allerfineste.

Vi vægter håndværket højt og er stolte af det, vi leverer. Hos os går kvalitet og effektivitet op i en højere enhed til glæde for vores mange gæster og os selv.

Vi forventer, at du:

  • har fagbrev som tjener eller tilsvarende erfaring
  • er kvalitets- og ansvarsbevidst
  • har en positiv, glad og åben personlighed
  • trives med at have travlt
  • er klar til at indgå i et dedikeret team af tjenere

Vi kan tilbyde:

  • et kanongodt sammenhold
  • ordnede arbejdsforhold
  • en spændende og alsidig hverdag
  • mulighed for at sætte dit præg på tingene
  • et fundament for at udvikle dig selv og teamet

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”TJENER”.

DSC_0017
Tjenerelev

Bliv en del af vores dedikerede tjenerteam – vi søger netop nu tjenerelever.

Få en uddannelse hvor du hver dag beskæftiger dig med ambitiøs gastronomi i form af de bedste vine, god service og gode råvarer. I vores dansk-franskinspirerede restaurant er tempoet højt. Vi fokuserer konstant på at levere den kvalitetsoplevelse, som vores gæster forventer. Vi har travlt året rundt, men især om sommeren.

Vi forventer, at du:

  • har afsluttet grundforløbet
  • har en naturlig interesse for mad og vin på højt niveau
  • er mødestabil, imødekommende og smilende
  • er serviceminded og ansvarsbevidst
  • kan udstråle overskud, også i pressede situationer

Vi kan tilbyde:

  • et kanongodt sammenhold
  • ordnede arbejdsforhold
  • en spændende og alsidig hverdag, hvor du lærer af de bedste
  • et fundament for at udvikle dig selv og teamet

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”TJENERELEV”.

IMG_5793
Rengøringsassistent

Sommerrengøring

Vi søger deltidsansatte til housekeeping/rengøring til at hjælpe vores fastansatte rengøringsmedarbejdere i en travl sæson. Arbejdet består i rengøring af huse, værelser og hovedbygning.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i vores afdeling for housekeeping. Hver dag hele året modtager vi gæster, som har høje forventninger til gastronomi, service og værtskab. Effektiv og grundig rengøring er helt afgørende for, at gæsterne får opfyldt disse forventninger.

Vi tilbyder ansættelse fra midten af april, hvis restriktionerne tillader en genåbning. Arbejdet vil hovedsageligt være i weekender og hen over sommerferien.

Vi forventer, at du:

  • er mødestabil, imødekommende, udadvendt og smilende
  • er opmærksom, engageret og klar til at lære
  • er god til at indgå i samarbejde og samspil med kollegaer
  • taler og forstår dansk eller engelsk

Vi kan tilbyde:

  • et kanongodt sammenhold
  • ordnede arbejdsforhold
  • en spændende og alsidig hverdag

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”HOUSEKEEPING”.

DSCF1489
Opvasker

Opvasker på fuld tid

Vi søger en fuldtidsansat opvasker til at håndtere opvask fra restaurant og selskabslokaler.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i huset. Hver dag hele året modtager vi gæster, som har høje forventninger til gastronomi, service og værtskab. Effektiv og grundig opvask er helt afgørende for, at gæsterne får opfyldt disse forventninger.

Vi tilbyder ansættelse fra midten af april, hvis restriktionerne tillader en genåbning. Der er hovedsageligt tale om aftenarbejde, både på hverdage og i weekenden.

Vi forventer, at du:

  • er mødestabil, imødekommende, udadvendt og smilende
  • er opmærksom, engageret og klar til at lære
  • er god til at indgå i samarbejde og samspil med kollegaer
  • taler og forstår dansk eller engelsk

Vi kan tilbyde:

  • et kanongodt sammenhold
  • ordnede arbejdsforhold
  • en spændende og alsidig hverdag

Startdato og løn efter aftale. Send din ansøgning til info@knudhule.dk mærket ”OPVASKER”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du bekræfter din tilmelding bekræfter du samtidig at Knuchule Badehotel må sende nyhedsbreve med tilbud og nyheder. Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig.
Scroll til toppen