Restaurant

Julefest

Julefest 2020

Lørdag den 28. november 2020 holder vi en hyggelig, musikalsk og gastronomisk julefrokost. Køkkenchef Dean Jespersen fremtryller en fantastisk menu, som du allerede nu kan se herunder.

Vores dygtige vinkelner har udvalgt fantastiske vine til maden, og underholdningen bliver også fra øverste skuffe: Albumaktuelle Henrik Mølbjerg spiller og underholder fra kl. 18.00 til 22.00.
Hele arrangementet overholder selvfølgelig de gældende corona-retningslinjer. Det betyder bl.a., at der ikke spilles op til dans, og at vores gæster ikke må sætte sig ved andre borde end deres eget under middagen.
Kom og vær med til at gøre det til et brag af en aften!

Program
Kl. 17.30 Gæsterne ankommer og sætter sig til bords (hver gruppe ved sit eget bord)
Der serveres aperitif og snacks ved bordene

Kl. 18.00 Årets 4-retters julemenu serveres
Henrik Mølbjerg underholder under middagen

Kl. 22.00 Tak for i aften
Hvis corona-restriktionerne lempes, fortsætter aftenen frem til kl. 24.00, så vores gæster kan købe en drink i baren eller et glas vin til at nyde i havestuen – eller blot sidde lige så stille og fordøje aftenens indtryk.

Menu
Starten
Bagt hellefisk med variation af jordskokker, små kål og urtesauce
*
Mellemspillet
Vagtel med kalvebrissel, druesky og små svampe
*
Hovedretten
”Helstegt kalvemørbrad stegt som vildt” med syltede løg, skysauce, glaserede rødder, sprøde kartofler og tyttebær
*
Desserten
Risalamande med sorbet af kirsebær, mandelsponge, knas og sne
*
Kaffe med petits fours og VS-cognac eller Baileys
*
Drikkevarer ad libitum: passende vine (4,5 timer fra kl. 17.30 til 22.00) – hvid-, rød- og dessertvin samt øl og vand

799,- pr. person inklusive menu, vin ad libitum og dejlig livemusik

Overnatning i 2 personers værelse eller hytte for 888,- inklusiv morgenmad / Enkeltværelse 583,-

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

!
!
!

Læs vores privatlivspolitik

Terms and Conditions checkbox is required.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll til toppen