Folkene bag

Køkkenchef & medejer Dean Jespersen (f. 1979)

Uddannet kok på Hotel Hanstholm fra 1996-2000. Efter endt læretid gik turen til Norge for at arbejde som souschef på Holmenkollen Park Hotel i hotellets kendte gourmet restaurant ”De fem Stuer”. Her var Dean frem til januar 2003 hvorefter han vendte hjem til Danmark. I foråret 2003 startede han som ansvarlig for køkkenet på Restaurant Fureby i Århus. Her har han været indtil juni 2005. I perioden 2005 frem til 2013 har han i samarbejde med Anders Kalstrup og deres dygtige medarbejdere drevet Restaurant Gastronomisk Institut –  fra en søvnig restaurant på Søndergade i Silkeborg –  til at være en mindre virksomhed med mere en 10 ansatte, og med et højt aktivitet niveau.

Restaurantchef & medejer Anders Kalstrup (f. 1980)

Uddannet tjener på Hotel Hanstholm fra 1997-2000. Efter endt læretid gik turen ligeledes til Norge for at arbejde på det Dansk-Norske Hotel Lysebu. Her har Anders besat flere stillinger, først som tjener, senere som hovmester og siden 2002 som restaurantchef for stedets restaurant, banketlokaler og bar. Anders hjemvendte fra Norge i slutningen af 2004. Anders har i perioden fra 2005 frem til 2013 fungeret som daglig leder i tillæg til sit hverv som restaurantchef på Søndergade. Anders Kalstrups passion for vin har medvirket til at den lille restaurant i Midtjylland har landsdelens mest velvalgte vinkort, med fokus på europæiske vine