Hjem » Om Hotellet » Stranden ved Knudhule

Stranden ved Knudhule

på Knudhule Badehotel

Intet badehotel uden vand

Hvad ville et badehotel være uden vand? Som gæst på Knudhule Badehotel har du let adgang til den dejlige Knudhule Strand ved Knudsø. Fra receptionen skal du blot krydse vejen for at komme ned til vandet – nemmere bliver det ikke!

Trygge badeforhold

I badesæsonen er der udlagt en halvcirkelformet badebro, som skaber de perfekte rammer for en god badetur for store og små. Inden for broen giver det lave vand og den faste sandbund perfekte og trygge rammer for mindre børn. Uden for broen kan svømmere springe på hovedet – eller klatre i fra stigerne.

Du kan mere end at bade

I Knudsø kan du også prøve lykken med fiskestang eller fiskenet – fiskene går helt tæt på bredden, og på plancherne på stranden kan du se, hvad du har fanget. Du kan også sætte dig mageligt til rette og lade ungerne bygge sandslotte, mens du nyder synet af skovene omkring Knudsø og Himmelbjergtårnet i det fjerne.

Det Blå Flag

Siden 1992 har Knudhule Strand levet op til kravene for Blå Flag. Det betyder, at du får de perfekte rammer for en god badeoplevelse med høj badevandskvalitet, livredningsudstyr, toiletter og gode adgangsforhold til stranden. Bemærk, at det Blå Flag betyder, at der ikke er adgang for hunde.

Scroll to Top