Stranden ved

Knudhule Badehotel

Forfriskende svømmeture, solbadning i sandet, leg og hygge og måske en is – hvad ville et badehotel være uden vand? Som gæst på Knudhule Badehotel har du let adgang til den dejlige Knudhule Strand ved Knudsø. Fra receptionen skal du blot krydse vejen for at komme ned til vandet – nemmere bliver det ikke!
I badesæsonen er der udlagt en halvcirkelformet badebro, som skaber de perfekte rammer for en god badetur for store og små. Inden for broen giver det lave vand og den faste sandbund perfekte og trygge udfoldelsesmuligheder for mindre børn og andre, der vil nøjes med en soppetur. Uden for broen kan svømmere springe på hovedet i Knudsø og give den fuld gas – eller klatre i fra stigerne, hvis det skal gå lidt mere adstadigt.

Du kan mere end at bade

Hvis du ikke lige er i badehumør, har du mange andre muligheder for at hygge dig ved stranden. Prøv lykken med fiskestang eller fiskenet – fiskene i Knudsø går helt tæt på bredden! På plancherne på stranden kan du se, hvad du har fanget, hvis du har heldet med dig. Eller sæt dig mageligt til rette i sandet, og lad ungerne bygge sandslotte. Lad tankerne gå på langfart, mens du nyder synet af skovene omkring Knudsø, der danner en idyllisk, grøn ramme om det blanke vand, og Himmelbjergtårnet knejser i det fjerne. Findes der en bedre måde at slappe af på, og måske samle appetit til en kop kaffe på hotellet, når store som små har fået deres badelyst styret?

Det Blå Flag

Siden 1992 har Knudhule Strand levet op til kravene for Blå Flag. Det betyder, at du får de perfekte rammer for en god badeoplevelse med høj badevandskvalitet, livredningsudstyr, toiletter og gode adgangsforhold til stranden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du bekræfter din tilmelding bekræfter du samtidig at Knudhule Badehotel må sende nyhedsbreve med tilbud og nyheder. Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig.
Scroll to Top