Knudhule-badehotel-logo-2

Kære gæst!

Så er det ganske vist: Julen 2020 er over os. Med rimfrost i græsset og Blomster-Mettes smukke julekreationer kan det være svært at bevare pessimismen. Mette har brugt lyset som tema for årets julepyntning, og aldrig har der været så mange levende og elektriske lys, ude og inde, som i år.

Julen bliver ikke helt, som den plejer at være, men vi kan stadig byde på hyggelig julestemning ved Knudsøs bred. Kom og vær med – se vores gode tilbud herunder, og ring for at bestille på tlf. 86891407!
Knudhule_jul_2020 (1)

Stemningsfuld frokost og middag hele ugen

Slip for at stå i køkkenet hver eneste dag i december – tag et afbræk fra kødgryderne med en frokost eller middag på Knudhule Badehotel. Både vores frokost- og aftenmenukort byder på dejlige retter, der passer til den kolde tid, og udsigten til Knudsø og de smukt pyntede og oplyste træer og buske er en ekstra bonus!
enghus_knudhule_10

Stadig ledige juleophold på udvalgte datoer

Vil du gerne fuldende et dejligt måltid mad med et velvalgt glas eller to fra Knudhules roste vinkælder? Book et af vores populære julegourmetophold, eller benyt dig af særtilbuddet på et søndagsophold, og slip for at køre hjem! Der er stadig ledige værelser..
berry-1867135_1920

Last Night of Sin 22. december

På årets sidste åbningsaften 22. december laver vi et helt særligt arrangement. Vi kalder det ”Last Night of Sin”, og vi tør godt love, det bliver en festlig afslutning på et usædvanligt år. Mange har allerede bestilt bord, men du kan stadig nå at være med..
hoestophold.goumet.knudhule

Hvad sker der i 2021?

Knudhule Badehotel har fuld damp på kedlerne til og med 22. december. Herefter sender vi alle vores medarbejdere på en velfortjent juleferie oven på et helt særligt arbejdsår, der har budt på lidt af hvert: hjemsendelse i foråret, en meget travl sommer med udsolgt i månedsvis, et efterår med forandringer fra uge til uge – og en anderledes jul. 15. januar 2021 slår vi igen dørene op, klar til at tage imod med en masse aktiviteter, gode tilbud, god mad og drikke og ikke mindst godt værtskab.

Vi håber, at I alle må få en dejlig december, og vi ser frem til at tage imod jer i 2021. Vi tror på, at næste år bliver året, hvor vi igen kan have glade gæster til den lyse morgen, der skråler med på omkvædet, imens dansegulvet er fyldt til bristepunktet. Det bliver måske ikke i første kvartal, men nu går det snart mod lysere tider, og det hele skal nok blive godt igen!

Glædelig jul fra alle os på Knudhule Badehotel.

Dean Jespersen og Anders Kalstrup