nyhedsbrev-januar-knudhule

Velkommen tilbage – hvor er det dejligt at se jer igen!

Fredag den 14. januar genåbnede vi Knudhule, og mange gæster lagde vejen forbi i åbningsweekendens smukke vintervejr. Lysten til at tage ud at spise godt og hygge sig med venner og familie er heldigvis stadig intakt, corona eller ej.

Vi åbner 2022 med en række gode tilbud, lækre menuer og spændende nyheder! Læs mere herunder, og bestil bord på 86891407 eller info@knudhule.dk. Vi har som altid åbent alle ugens dage til frokost fra kl. 12 og til middag fra kl. 18.
vinter-middag-2022-knudhule

Vinter over Knudsø og på tallerkenen

Fra mandag til fredag kan du nyde vores nye vintermenu. Frokosten lokker med fisk og skaldyr, kylling, kalv og svin og et sødt punktum. Middagen byder på vildt, rodfrugter, svampe og andre gode vinterråvarer. Oplev det smukke vinterlandskab ved Knudsø – og et dejligt måltid mad.

Søndagssuccesen fortsætter

Søndag er en ganske særlig dag på Knudhule. Her udgår vores almindelige menukort, og i stedet serverer vi søndagsmiddag og søndagsfrokost. Sidste år blev begge dele lidt af et tilløbsstykke, og også i den kommende tid kan du besøge os om søndagen til en dejlig frokost eller middag med familie og venner.
restaurant-knudhule_badehotel

Start ferien med en rigtig familie-middag

Er der noget hyggeligere, end når hele familien er samlet om et lækkert måltid mad? Fredag og lørdag i uge 6 kan du tage hul på vinterferien med en rigtig familie-middag på Knudhule med en lækker menu for både store og små. Vis ungerne menuen, og skynd jer at bestille – der bliver rift om pladserne.
brunch-knudhule-badehotel

Nyhed: Winter brunch & Bubbles

13. februar kan du opleve noget helt nyt på Knudhule: en brunch, du kan deltage i uden at være en del af et større selskab. Gå ombord i vores lækre brunchbuffet med alt, hvad ganen kan begære, men skynd dig at bestille bord - vi tilbyder kun denne ene brunch på denne side af sommerferien!
vildtaften-knudhule_badehotel

En helt vild aften

And, perlehøne, krondyr: På Knudhule har vi tradition for vildt på menuen i årets to første måneder, og i år er ingen undtagelse. I stedet for en buffet tilbyder vi i år en dejlig menu med fem serveringer til en virkelig skarp pris. Kom og før denne hyggelige vintertradition videre 17., 18. eller 19. februar!
enghus_knudhule_10-1200x800

Kom lidt væk fra hverdagen

Skal du også have vind i håret eller bare lidt væk fra en hverdag med regninger og corona-smittetal? Knudhule Badehotel er et rigtigt getaway-hotel, og der er altid en god anledning til at besøge Søhøjlandet. Lige nu har vi en række vinterophold til gode priser, og du kan også bestille ophold til senere på året, når varmen er kommet tilbage til Knudsø. Husk, at vi også tilbyder ophold med smukke vandreture omkring Knudhule. Selv om vi havde troet, at det ville blive en sommerdille, må vi bare konstatere, at de ophold også er populære på denne årstid. Der findes som bekendt ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning! Klik herunder for at samle inspiration.
VINSMAGNING-knudhule

Vinsmagning onsdag d. 9-2-2022

Kom med til en helt særlig smagning med RM Weingut Roland Minkowitsch.

Vores Østrigske Venner kommer på besøg, og vi laver en lille listig smagning onsdag den 9. februar kl. 18.00 med maksimalt 20 pladser.
Martin Minkowitsch, som er ejer og vinmager fører os igennem en smagning af aktuelle vine fra hans vingård, han fortæller om produktion, historien, finurlige anekdoter, og naturligvis en grundig gennemgang af vinene.

Køkkenchefen vil lave en passende menu som komplimenterer de smagfulde hvidvine fra RM Weingut Roland Minkowitsch.

Et hyggeligt og trygt besøg

I vinterpausen har vi ordnet en række mindre byggeprojekter. Vi har malet, tapetseret og bygget nyt vindfang, så huset igen står knivskarpt, klar til endnu en forhåbentlig succesfuld sæson. Vores dygtige personale har også fået hvilet ud, og nu er de alle tilbage i fuld vigør, klar til at servicere alle vores glade gæster. Vi er selvfølgelig stadig begrænset af lukketidsreglerne om aftenen (kl. 23.00), og derfor er aftenselskaber lige nu ikke tilladt. Vi forventer dog, at restriktionerne udfases fra 1. februar, så vi igen må gøre det, vi plejer

Husk, at du som gæst stadig skal have gyldigt coronapas og bruge mundbind, når du står op eller bevæger dig rundt på Knudhule. Vi sørger til gengæld for god plads, så I kan holde den anbefalede afstand, udstyr til god håndhygiejne og dygtige medarbejdere, der sikrer, at dit besøg bliver både hyggeligt og trygt.

Vi ser frem til at tage imod jer til spisning, ophold, selskaber, kurser eller noget helt femte. Vi glæder os meget til en ny sæson på Hulen og sidder klar til at modtage jeres reservationer.

Rigtig godt nytår, og velkommen tilbage på Knudhule Badehotel!
Dean Jespersen og Anders Kalstrup