Knudhule_gas_logo_farve

Glæd dig til et dejligt efterår på Knudhule

Bestil nu – der bliver rift om pladserne!

DJI_0206
En af de mange dejlige ting ved at bo i Danmark er at kunne følge årstidernes skiften. Her ved Knudsøs bred nyder vi at se, hvordan skove og marker skifter farve, mens temperaturerne bølger op og ned, og fugletræk kommer og går. Og vi nyder at tilbyde arrangementer og menuer, der følger årstiderne.

Efter en fantastisk sommer på Knudhule står efteråret atter for døren, men det får os ikke til at sænke farten. Tværtimod træder vi lige lidt ekstra på speederen og tilbyder en perlerække af hyggelige og velsmagende arrangementer i efteråret og frem mod jul. Læs mere her, og skynd dig at bestille bord – der bliver helt sikkert rift om pladserne!
efteraar-knudhule2

Høsten er i hus – og på bordet!

Fra 1/9 kan du nyde en lækker høstfrokost eller høstmiddag på Knudhule. Frokosten er en fristende blanding af danske og franske klassikere, og middagen når hele vejen rundt på smagspaletten – fra hjemmerøget andebryst over jordskokker, kylling og kalvemørbrad til ost og blommer.

En helt særlig søndagsoplevelse

Rund ugen af med en god smag i munden – indtag en dejlig søndagsfrokost eller søndagsmiddag med dem, du holder af. Vi kræser for jer med en særlig søndagsmenu af årstidens friske råvarer – og gode priser på overnatning, hvis I ikke skal køre hjem samme aften.
Knudhule-efteraar-2

Efterårsfest i uge 42

I efterårsferien serverer vi en middag lidt ud over det sædvanlige. Fra mandag til fredag får du fire retter af efterårets skønne råvarer og vinbar ad libitum. Lad gerne bilen stå til dagen efter, og sov hos os – vi har et godt tilbud på overnatning og lækker morgenmad.

Mortensaften på Hulen

Inden julemåneden fejrer vi traditionen tro Morten Bisp med en lækker mortensmenu. Kom og vær med 10. november, og lad os forkæle dine smagsløg med alt det bedste, det sene efterår – og vores dygtige kokke – formår. Vent ikke for længe med at bestille!
jul2 (1)

Lad julefreden sænke sig med frokost og middag i advent

Gå ombord i et veldækket bord til jul! 5., 12. og 19. december kan du søge tilflugt for kulden og stille sulten i vores frokostbuffet med danske juleklassikere – eller en dejlig aftenmenu med drikkevarer ad libitum. Slap af på Knudhule mellem indkøbene, og lad julestemningen indfinde sig.
jul-knudhule-badehotel

Luk og sluk med Last night of sin

Der er nærmest noget magisk over datoen 21/12/21, og igen i år lukker og slukker vi denne dag med et brag af et middagstilbud. Køkkenet slår sig løs med friske råvarer fra havet, marken og haven, og vi tømmer årets vinlager. Kom og vær med til en magisk aften, hvor vi sammen tager afsked med 2021!
Vi glæder os rigtig meget til at tage hul på endnu et efterår ved Knudsø i selskab med vores gæster. Vi håber at få lejlighed til at hilse på dig og forkæle dig lidt på Knudhule Badehotel.

Med forventningsfulde hilsener
Dean Jespersen og Anders Kalstrup