nyhedsbrev-knudhule_badehotel-jul2022

Det’ sørme, det’ sandt – det’ atter jul på Knudhule!

Fra 16. november pynter Blomster Mette op, i år med temaet Hjerternes Fest, og det bliver som altid flot og smagfuldt. Vores juletræsleverandør har igen i år lovet at stille med de smukkeste juletræer til at pynte ud mod søen.

Også i år kan du glæde dig til julebelysning på Knudhule. Som alle andre arbejder vi på at nedbringe vores elforbrug mest muligt, men vi har valgt at gøre det gennem adfærdsændringer og tilpasninger i stedet for at slukke julelyset. Det er ikke bare hyggeligere – det er faktisk også langt mere effektivt.

Vi håber at se dig til et af vores hyggelige julearrangementer! Bestil allerede i dag på info@knudhule.dk eller på 86891407.
vinter-knudhule-sne2

Prøv årets julemenu til frokost og middag

Restauranten er åben til både frokost og middag alle ugens dage frem til jul. Fra 16. november er vi klar med årets julemenu. Se den allerede i dag, og skynd dig at bestille bord.

Adventsfrokost tilbage i storform

Efter to år med en noget corona-amputeret adventsfrokost er vi i år tilbage i storform! Frokosten serveres 4., 11. og 18. december fra kl. 12.30 – og der bliver hurtigt udsolgt, så bestil nu.
Knudhule-jul_6306

En rigtig adventsmiddag i julelampens skær

Tag en pause fra den voldsomme trængsel og alarm – nyd en rolig og hyggelig adventsmiddag med dine kære! Du kan vælge mellem 4., 11. og 18. december, men vent ikke for længe med at bestille bord.
julefest2020-box

Hjælp os af med de sidste lækkerier til Last Night of Sin

Årets sidste åbningsdag er 21. december, og vi håber, du vil hjælpe os af med de sidste lækkerier og ædle dråber, inden vi går på juleferie. Vi kalder det Last Night of Sin, og det bliver helt ukompliceret, afslappet og pivhyggeligt.
julehilsen_knudhule2020

Nyd stemningen sammen med os

Når skoven, haven og søen er i vinterklæder, er det tid til at hygge sig med sine nærmeste. På Knudhule Badehotel emmer hele huset af julestemning og dufter af dejlig mad – lige sagen, når vejret udenfor er koldt og barsk. Lad os forkæle jer med årstidens specialiteter i en hyggelig og stemningsfuld atmosfære.

Husk, at du kan følge os på Instagram og Facebook. Vi håber at se dig op mod jul!

Velkommen på Knudhule Badehotel.
Dean Jespersen og Anders Kalstrup