Knudhule-badehotel-logo-2
Lisbeth og Martin Bryllup 10.6.2017

Kære Venner

Organisationen OpdagDanmark kårer igen i år Årets Bedste Badehotel ved en åben afstemning. Knudhule Badehotel er nomineret til prisen – i lighed med sidste år, hvor hotellet takket være flot lokal opbakning vandt en overbevisende sejr. Afstemningen løber frem til 3. marts kl. 12.
knudhule_2
Temperaturerne er stadig kun til vinterbadning, og i skrivende stund indbyder vejret ikke ligefrem til at slappe af ved stranden. Men i skove og krat spirer de første grønne blade, og der er ikke længe, til endnu en badesæson står for døren på landets badehoteller. Organisationen OpdagDanmark har igen i år taget forskud på glæderne ved at kåre landets bedste badehotel – og Knudhule Badehotel er nomineret til prisen.
knudhule_1

GÆSTERNE AFGØR, OM KNUDHULE SKAL VINDE IGEN

Det er andet år i træk, at Knudhule Badehotel deltager i konkurrencen. Sidste år tog hotellet en flot sejr med mere end 200 stemmers forspring til nærmeste konkurrent, ikke mindst takket være flot lokal opbakning fra gæster og forretningspartnere. Knudhule kunne dermed smykke sig med titlen Danmarks Bedste Badehotel 2019. Om bedriften skal gentages i år, er helt op til gæsterne. Kåringen afgøres nemlig ved en åben afstemning på OpdagDanmarks webside.

”Vi glæder os over, at Knudhule Badehotel igen i år er med i opløbet – især fordi det er gæsterne, som stemmer”, siger restauratør og medejer Anders Kalstrup. ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at løbe med sejren igen i 2020, men mange dejlige hoteller er nomineret, så konkurrencen er hård”.
Lisbeth og Martin Bryllup 10.6.2017

AFSTEMNINGEN LØBER TIL 3. MARTS

Skønt badesæsonen endnu er et stykke ude i fremtiden for de fleste af os, er der masser af liv på Knudhule Badehotel. I slutningen af januar tog hotellet hul på sæson 2020 med frokoster, middage, konferencer og selskaber alle ugens dage. I løbet af sidste uges vinterferie blev 11 værelser moderniseret, så de nu fremstår i samme lyse og lette stil som resten af badehotellet.

Man kan afgive sin stemme på www.opdagdanmark.dk frem til 3. marts 2020 kl. 12.00.

Vi glæder os til at se dig på Knudhule Badehotel


Med venlig hilsen
Knudhule Badehotel
Randersvej 88
8680 Ry
www.knudhule.dk
info@knudhule.dk
86 89 14 07