|
|
|
|
Nyd foråret med Knudhule Badehotel!
Det er forår ved Knudsø, og der er stadig liv på Knudhule Badehotel! På trods af de særlige omstændigheder sker der noget i huset. Vi respekterer naturligvis myndighedernes retningslinjer omkring COVID-19, og mens vi venter på mere normale tider, tilbyder vi lækker takeaway, minigolf på en toptunet bane samt overnatning i hytter og værelser – nu og til sommer.
|
|
|
|
Takeaway-succesen fortsætter
Vi har tilbudt takeaway til afhentning på hotellet siden midten af marts, og det er blevet taget godt imod af vores gæster. Menuen byder på lækre retter til frokost og middag fra tirsdag til lørdag (samt mors dag den 10. maj). Den aktuelle menu gælder til og med mors dag, og herefter introducerer vi en ny.
|
Vi laver et begrænset antal kuverter hver dag, så skynd dig at bestille, mens vi har ledig kapacitet. Du kan bestille hele dagen på tlf. 86891407.
|
|
|
|
|
|
|
Sæsonstart på vores minigolfbane
På Knudhule Badehotel råder vi over en minigolfbane i særklasse, og vi har nu fået grønt lys til at åbne den for vores gæster. Vores pedel har gjort banen forårsklar, og op til 2020-sæsonen har den fået en opgradering af vandmiljø og beplantning. Vi har trukket sæsonstarten lidt i forhold til tidligere år og følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger: Vi desinficerer køller og bolde mellem hvert spil, og vi lukker så få hold ind på banen ad gangen, at man let kan holde behørig afstand.
|
Dyst mod familien i forårssolen.
|
|
|
|
|
|
|
Tag en overnatning på Knudhule
Trænger du efterhånden også til at komme lidt ud? Hvis du har brug for overnatning, kan vi tilbyde logi i hytter og værelser alle ugens dage efter aftale. Vi kan desværre ikke tilbyde morgenmadsservering i øjeblikket, men overnattende gæster kan efter aftale afhente takeaway i receptionen (se ovenfor).
|
|
|
|
|
|
|
Hold sommerferie i Søhøjlandet
Overvejer du at holde sommerferie i Danmark i år? I Søhøjlandet er du midt i det hele og tæt på masser af dejlige natur- og kulturoplevelser – og med et ophold på Knudhule Badehotel får du venlig betjening, udsøgt mad og dejlig overnatning oven i hatten! Vi tilbyder forskellige opholdspakker, så du kan nyde den danske sommer fra søbredden i hjertet af Jylland.
|
|
|
|
|
|
|
Fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden
Da vi for snart to måneder siden lukkede ned for hotellet, havde vi lige afsluttet en stor renovering af hytter og værelser og så frem til 2020 som året, hvor hele huset stod knivskarpt og klar til mange glade gæster. Det er som bekendt gået lidt anderledes, end vi alle havde troet, og det påvirker selvfølgelig økonomien at køre i tomgang på denne måde.
|
Alligevel er vi fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden. Vi håber, at det efter 10. maj vil være sikkert at genåbne restaurationsbranchen i en eller anden form. Én ting er sikkert: Vi er klar i det øjeblik, myndighederne giver grønt lys! Vi håber, vi snart får lov til at vende tilbage til den normale drift, og at I til den tid igen vil have lyst til at besøge os.
|
Med de bedste forårshilsner
|
Dean Jespersen & Anders Kalstrup
|
|
|
|
|
|
|